We will survive!

 

Klubben var i store problemer pga nogle hændelser som ingen havde set komme. Det lå fast at vi ikke havde råd til at blive i vores fantastiske lokaler og en lukning af klubben truede selvom vi var enige om at det aldrig måtte ende sådan. Og det gjorde det så heller ikke.Der var folk der trådte i karakter. (Ingen nævnt, ingen glemt)Vi oplevede en ufattelig opbakning fra hele dartmiljøet, støttesparegrise blev sat op, vi fik stævner foræret og klubaftner blev afholdt til fordel for vores økonomi. Og så lige et støttestævne hvor mere en 100 spillere havde tilmeldt sig.På nogle få måneder er man gået fra at være ved at tude over den groteske situation klubben var sat i, til at tudbrøle af stolthed over at være en del af dansk dart. Eller som nogle trodsige unge mennesker vistnok engang sang:” Du kan ikke slå os ihjel, vi´ en del af DDU og DDL”Referater og fotos fra stævnet kan ses andetsteds, men nogle vil måske synes at det bør nævnes at Christina Buchwald vandt dame A, Anne Engel vandt dame B. Klaus Rejnhold vandt herre A og Kenneth Weller vandt herre B, men alle kan sikkert blive enige om at dartsporten vandt den dag i Brøndbyvester.

 

 TJ